2013-06-30 16.41.02-1Opskriften er fundet hos Madbanditten dog modificerede jeg den en smule.

Jeg anvendte følgende:

2 dl  piskefløde
50 g smør
2 spsk Sukrin Gold
½ tsk vaniljepulver
1 spsk peanutbutter med crunch

2 knapper af Valhrona 70 % chokolade finthakket

Fremgangsmåde:

1. Bring alle ingredienser med undtagelse af peanutbutter i kog og lad simre ved svag varme i 30 min. (men hold øje), indtil du har en tyk, lysebrun masse.

2. Rør ofte, så det ikke brænder på.

3. Når massen er tyk nok, slukker du for varmen og rører peanutbutter i.

4. Hæld det i en form beklædt med film og stil hele herligheden i fryseren et par timer. Jeg anvendte en halv franskbrødsform.

5. Drys chokoladen i, den smelter hurtigt så vil du have tyggemodstand skal du lade massen køle lidt

6. Tag dem ud og skær dem i firkanter, (jeg fik 16 stk. efter jeg havde skåret grimme kanter af og ædt dem).

De var rigtig gode og fungere godt som “metadon” slik oven på en lørdag hvor der røg en del usunde ting ned oven på et lille familietræf i anledningen af min “svigerindes” Bachelor.

Du kan finde mange flere billeder til inspiration på min Instagram profil: @lbpfitness