En lille lækkerbid her på en mandag aften, igen en af opskrifterne fra arkivet, jeg har ikke længere behovet for at små snacke og er derfor heller ikke længere så kreativ i køkkenet og middagsmad og aftensmad bliver til superenkle retter, så her til aften blev det til hvidkål simret i lidt fløde, sammen med et par skiver røget hamburgerryg forberedt i ovnen til middag, så den var klar her til aften, hvor jeg kommer væltende ind ad døren med lavt blodsukker og nul tålmodighed med maden. Så lidt tålmodighed, at jeg ikke fik taget overfrakken af mens jeg tilberedte hvidkål og så lidt tålmodighed at jeg ikke gad at tage et billede, det eneste jeg havde i hovedet var at maden skulle indenbords lige nu! 🙂

Nå men nu til opskriften
20130304-192033.jpg
Ingredienser:

1 pakke Philadelphia Light

100 g. græsk yoghurt 0 % fedt (findes i Rema 1000)

1 æg

1,5 æggehvide

50 g. Sukrin Flormelis

20 g. usødet kakao

1 spsk. Kokosmel ikke rasp

1 lille spsk. Chokolade protein

1 lille nip salt, meget lille.

Fremgangmåde:

1.Pisk Philadelphia med en håndmikser, sammen med Sukrin Flormelis 1 -2 min, til det er blevet mere luftigt.

2. Rør de øvrige ingredienser i

3. Bages i non stick muffinform, fyld formene næsten op (jeg fik 6 stk.)

4. 25-30 min. ved 175 g. varmluft, stik en pind i og mærk efter, hænger der noget ved, skal de lige have lidt længere.

(De indeholder under 100 kcal. pr. stk. ved 6 stk.)

Dette billede af selve kagen, tog mig nok min. 10 min. at sætte ind, først ville min bærbare overhovedet ikke høre tale om at åbne for dropboxen, så forsøgte jeg via Photobucket at sætte et link ind, som endte med at fylde hele indlægget, så nu har jeg via iPad, først hentet et billede fra dropboxen i selv iPad biblioteket, så kunne jeg via min app for wordpress paste billedet ind, men det kan ikke rigtigt være meningen med blogging og det fratager mig i den grad glæden ved at blogge.

Jeg er iøvrigt på udkig efter en hurtig og effektiv grafiker som kan hjælpe mig med lidt opsætningsarbejde, så besidder du de evner så giv lyd fra dig 🙂