bootcamp3

Tratitionen tro har jeg lovet mine atleter at komme med en lille stemningsrapport og fortælling om dagene set ud fra mit synspunkt.

Det er virkelig længe siden jeg har blogget sidst!

Da DBFF meldte ud at de havde valgt at fremrykke Newcomers i forbindelse med Danish Open, valgte jeg helt at lukke ned for optagelse af nye atleter, da det ville efterlade mig med kun 6 mdr. til at forberede den enkelte atlet og sådan arbejder jeg ikke, jeg har brug for at lære den enkelte atlet rigtigt godt at kende, plus det tager rigtig lang tid at bygge en “spritny” atlet op og det ved de der har været hos mig længe. Det er også de atleter der har været i gang længst, der har de bedste resultater, de er altså ikke opnået på 6 mdr.

Da jeg efterhånden har et skønt og solidt team i nakken, med nogle fantastiske og ansvarsbevidste piger i ryggen, overlod jeg pigerne alene til indvejning, det skal lige siges at begge piger ikke er helt uerfarne, med det at stille op og derfor var jeg helt rolig og det eneste der foregår til en indvejning for Bikini Fitness atleter, er godkendelse af bikini og sko, udlevering af armbånd og deltagernummer og så kan man tage hjem igen!

Jeg ankom til Herning kl. 07 fredag morgen for at tage hul på dagen og afløse Camilla, der havde været så skøn at fikse hår, makeup og farve på Lena. Jeg spise morgenmad med Johanna, der fungerede som Marlenes opvarmer og stylist, hvilket hun gjorde til UG – når man kender Johanna og Marlene og ser dem sammen er de SÅ sjove og perfekte sammen! De er som Gøg og Gokke og giver altid anledning til nogle gode grin!

Lena var MEGET nervøs, så vi begav os til Kongrescenteret i rigtig god tid og fandt en plads midt i det hele! Her måtte Lena så tage til takke med at ligge og gnaske lidt tørre riskiks 🙂

1 time senere dukkede Marlene og Johanna op og når flokken er samlet slapper jeg bedst af, men begge piger havde i mine øjne ramt den form der passede bedst til dem og på det område kunne jeg slappe helt af og eller overlade pigerne til det de havde øvet og øvet, nemlig poseringerne til scenen og håbe på de ville vise deres bedste sider 🙂

2016-03-25 16.26.05

Først på var Lena og jeg har aldrig oplevet hende så nervøs før, men det var en god nervøsitet og selvfølgelig skal man være nervøs, det er man hvis det betyder noget!

2016-03-25 11.14.17

Lena kom med i første “call out” det er næsten lig med en plads i finalen og efter at have set de andre piger, var jeg overbevist om at finalepladsen var sikker.

Næst var Marlene, som virkede ok rolig på overfladen, hun har knoklet i 3 år for at bringe lige netop den her pakke på scenen og det meste vi gerne ville forbedre var lykkes godt! Marlene røg med i 2. “Call Out” så det kunne betyde at enten var hun lige uden for finalen eller lige indenfor!

2016-03-25 18.55.36

Det blev pausetid og frokosttid for Johanna og jeg og alt imens vi spiser kommer der en SMS fra pigerne om at begge er i finalen! Så FEDT! Så var det bare tilbage og give lidt peptalk, rette bikini, spise lidt mere, rette lidt mere, posere lidt mere, rette lidt hår og makeup, men helt uden stress og jeg tror begge piger bare var lykkelige over at være nået så langt.

Endelig blev det finaletid og begge piger fik gået den nye “I walk” og gjorde det fantastisk og fejlfrit.

Tid til præmieoverrækkelse det næsten mest nervepirrende!

Lena fik en fin 3 plads og var ovenud lykkelig for den og med den kunne hun stille til Danish Open, det besluttede hun sig hurtigt for, da vi fik vendt at det nok var nye atleter og nye øjne fra dommernes side, så hurtigt måtte vi lave en slagplan for videre forløb for dagen og næste dag, eftersom jeg ikke kunne være til stede og Trine skulle overtage for mig.

2016-03-25 19.03.56

Marlene endte på en fuldt fortjent 6. plads som hun også var helt tilfreds med fordi det den her gang, i modsætning til dengang der stod 30 atleter i feltet og virkede lidt tilfældigt at hun endte som nr. 11 lige uden for DM kval., faktisk stod ved siden af bedre atleter. Men DM kvalifikationen var målet og det fik hun!

2016-03-25 21.20.46

Danish Open, her skulle jeg til Påskefrokost hos Sviger og overlod derfor styringen helt til Lena og Trine og det fungerede perfekt og jeg følte mig helt tryg ved den løsning, men var overspændt og tjekkede min telefon non stop for opdateringer og fik at vide at Lena stod fantastisk og var igen med i 1. “call out” Jamen så var jeg da glad, men ville så atter rigtigt gerne have stået og set det hele live, men familien skal også plejes.

Det var en lang ventetid til finalen og endnu længere til præmieoverrækkelse, heldigvis opdaterede Trine mig og i telefonen kunne jeg høre hendes begejstring og f…. om ikke Lena nuppede guld og høstede stor ros fra dommerne!

2016-03-26 19.12.49

Nye planer er lagt, men DM skal overstås først og så er det ud i verden med Lena!