Så er jeg atter tilbage efter en skøn weekend i København i selskab med superhyggelige mennesker som altid! Linnéa havde inviteret til svensk midsommerfest/fødselsdag og jeg drog allerede afsted fredag formiddag, så jeg kunne nå at mødes med en aspirant til Teamet 2013 og nå en omgang trænings sammen med Linnéa i Target Fitness på Amager.

Super skønt træningsselskab og  jeg kan ærgre mig over ikke at have Linnéa som træningsmakker til dagligt! Jeg er sikker på vi kunne få nogle fine timers træning og resultater ud af det.

Lørdag tog vi til Malmø for at handle ind på svensk 😉 og jeg fik også handlet lidt “specialiteter” med hjem, i form af peberkager til Rune, Ahlgrens Bilar til mig selv + plus det løse 😉

Så gik vi ellers i krig med forberedelserne dag vi kom retur og var så godt med at vi også nåede lidt afslapning på sofaen før gæsterne kom.

Jeg havde lavet desserten en svensk jordgubstårta (jeg havde googlet den) og den bestod blot af hjemmelavede lagkagebunde, jordbærmousse, vanilliemousse, fløde og friske jordbær:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det blev også til en indvielse i en anden svensk tradition, nemlig snapseviser og snaps! Altså viserne blev der ikke sunget så meget, men snapsen sagde lægen at vi skulle drikke, så det gjorde vi og jeg syntes her 18 år senere efter min første snapsesmagning, stadigvæk ikke det smaget godt, men Linnéa gjorde forsøget og havde købt nogle små flasker i forskellige varianter, så man kunne prøve sig lidt frem, nogle havde mere held med det end andre 😉

 Søndag morgen måtte jeg desværre atter begive mig hjemad og det blev en lang bustur hjem uden den store mulighed for at arbejde som jeg ellers plejer, for grundet det store passagere antal, havde busselskabet lejet en ekstra bus, som ikke holdt deres normale standarder, herunder bordplads og stil til PC og bussen blev også fyldt godt op med bagstive unge mennesker, der stadig drak øl og talte meget højt. Da vi så endelig når færgehavnen, var færgen 20 min. forsinket og ventsalen proppet med mennesker, så ikke meget fred og ro der!

I dag har jeg atter været på PR Electronics for at trimme deres medarbejdere og det går stadig strygende og resultaterne kommer nu væltende og kalenderen derude er altid fyldt og det er jo selvforstærkende på arbejdslysten 🙂 jeg glæder mig hver gang til at komme ud til mine trofaste kunder, der ligesom jeg glæder sig til deres træning 🙂