Navn: Jeanette Christensen

Alder: 39 år

image

 

 

 

 

 

 

 

 

Kort om mig:

Jeg arbejder til dagligt som sygeplejerske på Regionshospitalet Randers. Jeg bor i Randers med min kæreste Jeppe gennem 10 år. Jeg har en datter på 18 år som afslutter 2.g om 1 uges tid og som heldigvis stadig bor hjemme. Derudover har Jeppe en søn på 15 år som nu kun er hos os i weekender da han spiller fodbold på eliteplan og bor på sport college her i Randers.

Træningerfaring:
Jeg har siden jeg var omkring 7-8 år været gymnast. I en kort periode også på konkurrence plan. Herefter en kort periode på et elitehold. Men det blev nok for seriøst til mig – og andre ting blev mere spændende som teenager. Forsøgte senere at genoptage gymnastikken men fandt ikke interessen igen. Jeg har med meget svingende aktivitet trænet i fitness center med hovedsagligt holdtræning men mistede hurtigt motivationen og derfor endte med lange pauser.

image

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Målet med min træning:
Jeg blev meget begejstret for styrketræning i starten af januar sidste år. Jeg havde taget en del på i vægt og ville gerne tabe mig ca 20 kg. Jeg havde det enormt dårligt med mig selv og havde svært ved at nå mit mål på egen hånd. Jeg fik i julegave et forløb hos en personlig træner og kost vejleder. Det var lige det skub der virkede for mig. Jeg kom igang med tung styrketræning og fandt ud af hvor vigtigt det rigtige mad var for kroppen. Jeg tabte mig de 20 kg på ca 6-7 mdr. Jeg ku se resultater ved den måde at træne på og jeg fik det meget bedre mig selv.

Så målet i begyndelsen var egentlig et vægttab men nu havde jeg lyst til at se hvor træningen kunne bringe min krop hen. Så jeg tog derfor kontakt til Lonnie. Jeg har altid været fascineret af bodybuilding og begyndte at interessere mig for konkurrencer. Så nu er målet debutantstævnet til september. Lige inden jeg fylder 40 år:)

image

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den største udfordring op til debutantstævnet?
Der er mange synes jeg. – omgivelsernes reaktioner på mit mål kan nævnes. Det er for nogle svært at forstå hvad det skal til for og om det nu ikke er for usundt osv. Selvfølgelig er der også mange som bakker mig op og synes det er sjovt at følge mit forløb. – det sociale kan være en udfordring især nu på diæt. De første 3 uger kom jeg ikke meget ud p.g.a.
planlægning og sult – men nu har jeg mere styr på det og er ikke længere sulten. – tankerne omkring selve konkurrencen er også af og til en mental udfordring -jeg har ikke trænet længe i forhold til mange af konkurrenterne og er jeg da klart nervøs for hvordan det skal gå- er jeg nu go nok osv – men her har jeg Lonnie som nok skal sige hvis ikke jeg er klar. – har et par meget søde piger fra teamet som har støttet mig når jeg tvivler for meget- (og det gør jeg ind imellem) det er fordelen ved et team og at vi træner det samme sted nogle af os:) Men når det er sagt glæder jeg mig til den store oplevelse uanset hvad og har masser af sommerfugle i maven!

Hvordan er Lonnie som coach?
Lonnie er ærlig og lige til. – hun kommer ikke med svarene for dig selvom jeg har efterlyst det et par gange men hjælper mig istedet frem til mine egne svar- jeg stoler meget på hende af samme årsag. – og det er meget vigtigt med tillid i sådan et forløb. Hun ved hvad det handler om og er veluddannet inden for træning og kost hvilket betyder meget for mig. At hun selv flere gange har stillet op er en stor bonus for hun kender om nogen processen og udfordringerne. – når konkurrencetiden i år er ovre vil jeg ikke slippe hende – hun kan helt sikkert hjælpe med nye mål og det har jeg brug for.

image